Et harmonikasammenstød og en væltet svinetransport.

Politi og redningsmandskab har haft en travl dag i det syd- og sønderjyske.

Tirsdag morgen kørte flere biler sammen i et harmonikasammenstød lidt uden for Varde.

Derfor blev Ribevej mellem Varde og Korskroen kortvarigt spærret, skrev politiet på Twitter.

Heldigvis er der ingen meldinger om personskade, og vejen blev hurtigt åbnet igen.

Der opstod dog hurtigt nye trafikale udfordringer et andet sted i landsdelen.

Kort efter skrev politiet nemlig, at man var på vej ud til en væltet svinetransport på Nr. Hostrupvej ved Tyrholmvej, nord for Nørre Hostrup, Rødekro.

Uheldet betyder, at Nr. Hostrupvej mellem Nørre Hostrup og Rangstrup er helt spærret.

Bilisterne opfordres til at finde alternative ruter.

Politiet oplyser på Twitter, at der var 420 grise ombord på transporten, som nu bliver tilset af en dyrlæge.

Derefter bliver de omlæsset til en nyt køretøj.