Opdatering: 22:13 På Storebælt er broen igen åben for biltrafik.

Storebæltsbroen er torsdag aften lukket for al biltrafik på grund af vejarbejde.

Det skriver Sund og Bælt på Twitter.

'Der må forventes kø. Broen forventes åbnet kl. 21:30,' skriver de.

På broens hjemmeside lyder det desuden, at der indtil klokken 06.00 fredag morgen vil være dobbeltrettet trafik over broen.

Det samme vil der være fredag i tidsrummet 21.00 til lørdag morgen klokken 06.00.

En opdatering fra Sund og Bælt lyder på, at broen først åbnes klokken 22.00.