Store problemer hos DSB: 'Skaderne er omfattende'
Det påvirker togtrafikken på Fyn og på tværs af landet.

Det påvirker togtrafikken på Fyn og på tværs af landet.

Skaderne fra en brand skader fortsat store problemer hos DSB.
Og det er noget, der påvirker togtrafikken på tværs af landet både lørdag og søndag.
Det er meldingen på DSBs hjemmeside tidligt lørdag morgen.
»Der kører lørdag og søndag færre tog mellem Odense og Fredericia. Togene mellem Odense og Fredericia kører med lavere hastighed på dele af strækningen og bruger dermed længere køretid end normalt,« lyder det.
Problemerne skyldes en brand, der fredag opstod i en såkaldt sikringshytte i den fynske stationsby Aarup.
Det medførte aflysninger på regionaltog mellem Fredericia og Odense – og det medfører fortsat større forstyrrelser i togtrafikken på Fyn og på tværs af landet.
»Skaderne er så omfattende, at Banedanmark først forventer, at vi tidligst fra lørdag morgen igen kan køre med tog til Hamburg Hbf, samt med InterCityLyn og InterCity-tog igen,« oplyses det hos DSB natten til lørdag.
Desuden kører der også færre regionaltog på strækningen mellem CPH Lufthavn og Roskilde på grund af »akutte ændringer« lørdag.
DSB opfordrer til, at du orienterer dig i Rejseplanen, før du skal med toget.