DSB er ramt af en række aflysninger på strækningen mellem Odense, Slagelse og Københavns Lufthavn.
Det skriver P4 Trafik.
De mange aflysninger skyldes 'akut sygdom blandt personalet', lyder det ifølge mediet.
DSB henviser til andre tog på strækningen.
Det er ikke kun på strækningen mod Københavns Lufthavn, at der lige nu er problemer.
DSB har torsdag morgen aflyst regionaltog, der kører mellem København og Køge.
Det skyldes en fejl på et sporskifte ved Ølby, skriver DSB på sin hjemmeside og tilføjer, at Banedanmark ikke har nogen prognose for, hvornår der igen kan køre tog på den berørte strækning.
Aflysningerne gælder for regionaltog, der kører mellem Næstved og Østerport eller Købehavns Hovedbanegård.
Her skal rejsende i stedet tage S-tog til Køge og derefter tage regionaltoget til Næstved.