1.457.297, det var antallet af køretøjer, der krydsede Storebæltsbroen i juli. 

Og det antal har aldrig været højere for julimåned, skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse. 

Det svarer da også til, at cirka 47.000 køretøjer har krydset broen i døgnet. 

På grund af travlheden, har Sund & Bælt haft indsat ekstra mandskab på de travleste dage.

Ifølge pressemeddelelsen blev der i juli solgt 21.000 'Storebæltsbilletter', hvoraf tyske kunder købte langt de fleste.