Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Der er sket et færdselsuheld på Helsingørmotorvejen lige syd fra Nordhavnstunnellen.

Københavns Politi, Hovedstadens Beredskab og Region Hovedstadens Akutberedskab er på stedet.

Tunnelen var spærret i begge retninger, men er nu genåbnet.

Til B.T. forklarer vagtchefen, at der er tale om et solouheld med en motorcykel. Føreren er ved bevidsthed, men klager over lidt over smerter

Uheldet er sket ved, at motorcyklisten har ved for høj fart ramt midterrabatten, og er fløjet ind over den og lander på modsatte vejbane.

Føreren er blevet kørt på traumecenteret for at blive kontrolleret og har formentlig brækket en arm.

Et andet sted i landet kan man forvente en forlænget rejsetid på op til 40 minutter. For flere steder i Danmark er man påvirket af det man kalder for ferietrafik.

Køerne har spredt sig ud over hele landet. B.T. har samlet et overblik over, hvor du kan forvente lidt ekstra tid med familien i bilen.

På E20 Vestmotorvejen fra Ringsted mod Halsskov mellem Ringsted Ø <35> og serviceanlæg Tuelsø Nord er der massiv kødannelse.

Her skal man forvente forlænget rejsetid på op til 40 minutter. Det skyldes et tidligere uheld efter frakørsel 36. Der vil først være normal trafik først på eftermiddagen.

Sund & Bælt medlte også tidligere på dagen om kødannelse på Østbroen mod Sjælland. Dette er overstået.

Her skal du være særligt opmærksom på kø de kommende dage. Grafik: Vejdirektoratet.dk
Her skal du være særligt opmærksom på kø de kommende dage. Grafik: Vejdirektoratet.dk
Vis mere

På Vejdirektoratets trafikkort kan man også se tæt trafik syd for Kolding og øst for Middelfart.

Tidligere på dagen meddelte Syd- og Sønderjyllands Politi, at man dagen igennem forventer mange biler, som skal passere den dansk-tyske grænse.

Klokken 11 var der op til 30 minutters kø ved grænsen. Og klokken 13 melder politiet, at der cirka er 5-6 km kø ved Frøslev grænse.

»Søg andre overgange mod vest og kom sikkert hjem. Vi gør vores bedste for at lette indrejsetiden.«

Derudover forventer Vejdirektoratet også tæt trafik omkring sommerhusområderne langs den jyske vestkyst, ved Skagen, i Nordsjælland og på ruten til og fra Sjællands Odde, hvor Molslinien blandt andet holder til.

»Vi anbefaler, at man planlægger sin tur og så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum,« skriver Vejdirektoratet, og fortsætter:

»Og at man desuden holder sig opdateret om den aktuelle trafiksituation.«

Andre læser også