For mange danskere slutter sommerferien denne søndag, og det samme gør Smukfest.

Derfor forventer Vejdirektoratet både kødannelser og forlænget rejsetid.

Mellem klokken 12 og 16 forventes der mest pres på vejene, og bilister opfordres derfor til ikke at køre i dette tidsrum.

Derudover bør man sætte god tid af til rejsen, lyder det på Vejdirektoratets hjemmeside.

Til DR siger Tor Jakobsen, vagthavende i Vejdirektoratet, at man godt kan forvente langsom kørsel eller tæt trafik i begge retning på E20 omkring Odense.

På E45 mellem Vejle og Aarhus er der i øjeblikket vejarbejde, hvilket medfører nedsat hastighedsgrænse og ændrede kørselsforhold.

Han opfordrer derfor til at tjekke GPS'en for en bedre rute.

Nedenfor ses de ruter, hvor der kan være tæt trafik.

Foto: Vejdirektoratet