Der er sket en soloulykke ved afkørslen på Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N.

Her er en 35-årig mand kommet alvorligt til skade og er i kritisk tilstand.

Det bekræfter vagtchef Morten Bang ved Østjyllands Politi.

»Klokken 00.35 får vi en melding om en soloulykke. Vi kommer derfra og ser, at den her mand er kommet alvorligt til skade.«

Den 35-årige mand kørte ind i en betonopille under en bro, og han er mandag morgen fortsat indlagt i kritisk tilstand.

Herefter er meldingen, at han er blevet hastet til Skejby Hospital for at få behandling.

Kort efter ankomst blev en bilinspektør tilkaldt, og man skal nu redegøre forløbet.

Den 35-årige mand var alene i bilen.

Politiet er ikke længere på stedet, da de var færdige med oprydning cirka klokken 4.30.

Afkørslen blev åbnet igen omkring klokken 4.30, efter den havde været spærret.

Ulykken skete lige efter afkørslen mod Aarhus Nord, hvor der er en stor sammenfletning.

Trafikanter blev derfor ledt videre til næste afkørsel, indtil spærringen igen blev ophævet.

De pårørende er underrettet.

B.T. følger sagen