Der falder tirsdag formiddag fortsat sne i det syd- og sønderjyske.

Og det skaber store problemer for busserne.

Det skriver Sydtrafik.

Vejene er glatte, og der er snefygning flere steder. 

Der er således problemer i følgende kommuner: Kolding, Haderslev, Esbjerg, Aabenraa, Tønder og Vejen.

Meldingen for Esbjerg Kommune lyder:

'Der skal der forventes forsinkelser og aflysninger af busser indtil kokken 12.00.'

Flere busser er også blevet meget forsinket i det dårlige vejr.

Der er faldet op til 10 centimeter sne i det sydvestlige Danmark tirsdag.