Der er lørdag målt 36,6 grader nord for Odense, og dermed er rekorden for den varmeste dag nogensinde i Danmark slået.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) kort efter klokken 14.

Dermed er rekorden fra 1975, hvor der i Holstebro blev målt 36,4 grader, slået.

DMI forventer, at temperaturen kommer til at stige yderligere i løbet af lørdag eftermiddag, siger Frans Rubek, som er klimatolog hos DMI.

/ritzau/