En bil gik til formiddag op i flammer.

Omkring klokken 08.45 brød bilen i brand på E45 Nordjyske Motorvej.

Martin Fredenslund Lassen, chauffør ved Aalborg Vognmandsforretning, kom, kort tid efter branden opstod, kørende på strækningen. Han  trak med det samme ind til siden og brugte sin lastvogn til at skærme af for ulykken.

»Jeg havde ikke noget med det at gøre, men begyndte at hjælpe til og omdirigere trafikken med vognen, mens vi ventede på at Beredskabet nåede frem,« siger han.

Det gjorde de kort efter, hvor politiet også ankom til stedet.

Der var ingen tilskadekomne i branden.

Klokken 09.36 meldte Nordjyllands Beredskab ud på Twitter, at branden var slukket og mandskabet kørt tilbage i garagen.