Togpassagererne skal i påskedagene skifte til en togbus, hvis de rejser mellem Odense og Fredericia.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at togbusserne erstatter Intercitytog fra 1. april om aftenen til og med 6 april - anden påskedag.

Også rejsende i Hovedstadsområdet skal forberede sig på ændringer. I samme periode kører der ingen S-tog mellem Østerport og Rymarken/Hellerup.