Problemer med letbanen: Stopper i flere dage
Odense Letbane er ramt af problemer.
Odense Letbane er ramt af problemer.
Siden natten til lørdag har letbanen i Odense ikke kørt på strækningen mellem Tarup Center og Odense Idrætspark.
Nu melder Odense Letbane, at driftstoppet kommer til at vare flere dage.
Det skriver TV 2 Fyn.
Der skete nemlig en 'alvorlig fejl' på et sporskifte ved Tarup Center lørdag nat, og denne fejl betyder, at letbanen ikke kan køre på strækningen.
Der skal nu installeres en reservedel til at fikse fejlen. En del, der skal installeres af eksterne specialister.
Odense Letbane melder ifølge mediet, at fejlen vil være udbedret i løbet af mandag.