Sydjyllands Politi har målt hastigheden på en lang række bilister på en strækning, der er kendt for uheld.

Resultatet kommer tydeligvis bag på politiet.

Derfor har de valgt at udsende en reprimande til borgerne på Twitter, og budskabet er klart:

‘Det er slet ikke godt nok’.

Reprimanden kommer efter, at fotovognen blitzede 103 bilister på ‘uheldsstrækningen' Moltrup Landevej, hvor hastighedsgrænsen er 70 km/t.

Af de 103 bilister, der udløste blitzen, kørte 10 så stærkt, at Sydjyllands Politi oveni bøden kvitterer med et klip i kørekortet.

Derudover er der en enkelt, som får betinget frakendelse af kørekortet.

Det skyldes, at bilisten kørte 96 km/t med efterspændt trailer.