Det vilde danske vintervejr skaber problemer i trafikken, hvor temperaturerne forventes helt ned til -18 grader.
Nu kommer Nordjyllands Politi med en klar opfordring til borgerne i det nordjyske.
»I øjeblikket får politikredsen meldinger om snefygninger og drivedannelser flere steder.«
»Og derfor opfordrer vagtchefen ved Nordjyllands Politi til, at man som borger og billist udviser almindelig omtanke og træffer sine forholdsregler, når man skal ud og køre, ligesom man opfordres til at følge vejrmeldingerne løbende,« skriver vagtchefen i en pressemeddelelse med overskriften 'Pas på snefygning'.
Meldingerne er særligt kommet fra A 13 omkring Skagensvej samt Hadsund Landevej, skriver politiet.
»Vejret er jo per definition uforudsigeligt, så politi og beredskab følger naturligvis situationen,« skriver vagtchefen.
Politikredsen har formuleret en række råd til bilister og andre trafikanter.
Dem kan du læse i faktaboksen.
