Politiet lukker Øresundsbroen i flere timer
Der afholdes torsdag aften en øvelse på broen.

Der afholdes torsdag aften en øvelse på broen.

Københavns Politi afholder en øvelse på Øresundsbroen torsdag aften.
Derfor vil der være lukket for alt trafik i tidsrummet mellem klokken 20.00 og 23.15.
Det skriver politiet via Politi Update.
Politiet oplyser, at der i forbindelse med øvelsen vil være en del udrykningskøretøjer på broen.
»Vi håber på trafikanternes forståelse,« skriver de.
Er du udfordret i forbindelse med lukningen, kan du tippe B.T. på 1929@bt.dk