Trafikken er lige nu voldsomt påvirket på grund af et uheld ved Randers.

Sådan skriver Østjyllands Politi på X mandag morgen.

'Vi er pt. til stede i forbindelse med et færdselsuheld på Viborgvej ved Øster Bjerregrav, 8920 Randers NV,' fremgår det.

Der arbejdes lige nu på højtryk, og myndighederne er blevet nødt til at lukke helt ned for trafikken.

'Viborgvej heromkring er helt lukket for al færdsel, da redningsberedskab og politi arbejder på stedet.'

Politiet forklarer desuden på X, at tre biler er impliceret i uheldet, og at tre personer er blevet kørt til undersøgelser på hospitalet i Randers.

Meldingen er, at de umiddelbart ikke er kommet alvorligt til skade.

Klokken 8.40 blev Viborgvej genåbnet for al færdsel.