Opdatering: Der er nu åbent for trafik på Hillerød Motorvejen igen.

Politi og redningshold var lørdag aften til stede ved et færdselsuheld på Hillerødmotorvejen i nordgående retning.

Vestegnens Politi skrev i den forbindelse på Twitter, at motorvejen ville blive spærret mod nord.

»Det er en soloulykke, og bilen, der er kørt galt ligger på taget.«

Det siger vagthavende ved Vestegnens Politi, Lars Guldborg, til B.T.

Alle passagerer skal være kommet ud af bilen, og der er ikke umiddelbart meldinger om tilskadekommende.

Ulykken viste sig at være et materielt færdselsuheld.

Det skriver Vestegnens Politi på Twitter.