Tirsdag over middag kørte en personbil ind i en lastbil på E20 mellem Odense og Middelfart.
Det oplyser Vejdirektoratets vagthavende, Jakob Riis-Petersen til B.T.
»Brandbiler og redning var hurtigt på uheldsstedet med stor styrke,« siger den vagthavende og tilføjer:
»Der er dog fuldt farbart igen og ingen kø mere.«

Det skabte ellers en del kø imens redningsarbejdet stod på, hvor et af motorvejens spor blev spærret.
Det var i retningen fra Odense mod Middelfart og Jylland, at uheldet skete.
Helt præcist mellem afkørsel Nørre Aaby og Middelfart.
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra den vagtchefen ved Fyns Politi om ulykken, men det har ikke været muligt i skrivende stund.
Del:


