Tirsdag morgen holder en række tog mellem Aarhus og Aalborg stille på grund af et overgravet kabel ved Brabrand.
Det skriver DSB på sin hjemmeside og på X.
»På grund af et overgravet kabel ved Brabrand kan vi kun køre i et spor på en del af strækningen,« lyder det.
»Vi kan derfor ikke køre med alle tog mellem Aarhus H og Aalborg.«
På hjemmesiden oplyses det, at alle lyntog mellem de to destinationer holder stille.
»Vi henviser i stedet til InterCity-togene, som vi forsøger at køre med ekstra vogne,« skriver DSB klokken 05.44.
Banedanmark arbejder på at rette fejlen, oplyses det:
»Deres forsigtige prognose lyder, at vi tidligst fra kloken 7 igen kan køre med alle tog mellem Aarhus H og Aalborg,« lyder det på DSBs hjemmeside.
DSB oplyser klokken 07.37, at problemet er blevet løst.

