En bilbrand lukkede tirsdag aften Øresundsbroen i begge retninger.

Omkring klokken 18.30 oplyser Øresundsbroen dog på deres hjemmeside, at broen er genåbnet.

Sporet i retning mod Sverige blev allerede åbnet ganske kort tid efter, ulykken fandt sted.

Og nu er også sporet mod Danmark altså genåbnet.

Årsagen til lukningen af de to spor er, at der har været en bilbrand i sporet i retning mod Danmark.

Broen blev spærret i begge retninger, fordi røg fra branden også spredte sig til sporet i retning mod Sverige.

Egentligt forventede Øresundsbroen tidligst at genåbne klokken 19.45 tirsdag aften.

Det tyder dog på, at der er blevet arbejdet hurtigt på ulykkesstedet. I hvert fald er begge spor igen åbne klokken 18.30.