1. november begynder arbejdet med en ombygning af krydset, hvor Niels Bohrs Allé og N. Tørrings Vej mødes.

I forbindelse med ombygningen forventes det at have stor indvirkning på forholdene på den i forvejen tungt trafikerede vej Niels Bohrs Allé, der leder ind i Odense.

Det oplyser Odense Kommune.

På Niels Bohrs Allé betyder ombygningen af krydset blandt andet, at der i korte perioder vil være lysregulering ved krydset. Derudover indsnævres kørebanen og hastigheden sættes ned.

Krydset befinder sig lige inden til- og frakørslen til omfartsvejen Østre Ringvej, og i perioderne med signalregulering forventer Odense Kommune derfor, at der vil ophobe sig en del kø.

Og denne forventes også at påvirke trafikken på Østre Ringvej.

fra 1. november og helt frem til midten af maj skal krydset ved Niels Bohrs Allé og N. Tørrings Vej ombygges, og det giver store, trafikale ændringer i hele perioden. Foto: Odense Kommune.
fra 1. november og helt frem til midten af maj skal krydset ved Niels Bohrs Allé og N. Tørrings Vej ombygges, og det giver store, trafikale ændringer i hele perioden. Foto: Odense Kommune. Kristina Mai Edrén Tvedskov

Ombygningen af krydset bliver forventeligt afsluttet i midten af maj 2022.

I hele perioden kommer N. Tørrings Vej til at være spærret, og der kommer til at være skiltet med omkørsel.