Øresundsbroen er igen åben. Et færdeselsuheld tidligere mandag aften var årsag til, at juletrafikken mellem Danmark og Sverige blev forsinket.
Øresundsbroen var spærret af i begge retninger. Det oplyser vagtchef Henrik Svejstrup fra Københavns Politi.
Uheldet, der skete kl 19:15 i retning mod Sverige, involverede to biler. I første omgang blev broens ene spor spærret.
Men for at få redningskøretøjer frem, var politiet i en periode nødt til at spærre broen i begge retninger.
Ulykken var årsag til en del kø. Som Henrik Svejstrup siger:
»Der er et steady flow på broen, så når vi lukker bommen, dannes der hurtigt kø.«
Ifølge vagtchefen kom ingen mennesker til skade ved uheldet.