Det ser værre ud end først antaget.
Et skinnebrud mellem Odense og Fredericia har givet bøvl med togtrafikken det meste af mandagen.
Første melding lød på, at problemet ville være løst klokken 20 mandag.
Men nu oplyser DSB på deres hjemmeside, at Banedanmark først kan færdiggøre arbejdet tirsdag morgen ved Kauslunde, og det betyder, at regionaltogene mellem kl. 05.00 og 09.00 erstattes af Togbusser i begge retninger mellem Kavslunde og Fredericia via Middelfart.
Regionaltogene kører efter planen mellem Odense og Kauslunde.
Togbusserne kører fra Kavslunde og Fredericia i minuttal 00 og 30.
Er man mere end 30 minutter forsinket på din rejse, så oplyser DSB, at Rejsegarantien træder i kraft.

