Opdatering: P4 Trafik oplyser, at der nu er ryddet op på stedet.

Tirsdag morgen har der været flere uheld på Køge Bugt Motorvejen.

Det oplyser Vejdirektoratet og P4 Trafik.

Senest omkring klokken halv ti, hvor der har været et uheld ud for tilkørsel 30 Solrød.

I skrivende stund er venstre spor spærret.

Tidligere på morgenen var der yderligere to uheld på samme strækning.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyste til B.T. at de ene af dem var et harmonikasammenstød med flere biler.

»Et endnu ukendt antal biler er kørt galt i et harmonikasammenstød. De er nu kommet ud i nødsporet,« siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard.

Uheldet er sket på strækningen fra Køge mod Avedøre mellem afkørsel Ådalen 31b og Solrød S 31a.

Morgenmyldretiden blev hurtigt påvirket, men ifølge Martin Bjerregaard glider trafikken igen nogenlunde normalt på strækningen.