Flere skærme er gået i sort på mange togstationer i Danmark onsdag formiddag.

Det skriver Banedanmark på X.

I opdateringen hedder det:

'På grund af netværksproblemer kan vi ikke opdatere infoskærme på mange stationer, og MitTog-appen er også nede. Der er desuden udfordringer med at opdatere Rejseplanen. Vi informerer i stedet så vidt muligt via højttalerne på stationerne.'

Også Banedanmarks hjemmeside er kort før klokken 10.25 nede.