Der blev udskrevet over en kvart million fartbøder til danske bilister for at overtræde hastighedsgrænsen i zoner, hvor det kun er tilladt at køre 50 kilometer i timen.

Det viser tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.

Det svarer til 711 bøder om dagen.

Tallene vækker bekymring hos skadechef i Gjensidige Lene Rasmussen, som påpeger, at det specielt er i byzoner, der færdes mange bløde trafikanter.

- I byzonerne deler bilisterne vejen med fodgængere, cyklister og børn. Selv en mindre hastighedsoverskridelse kan derfor få alvorlige konsekvenser, hvis der opstår en uforudset situation.

- Og det er derfor vigtigt, at bilisterne respekterer fartgrænsen, siger hun i en pressemeddelelse.

Nordsjællands politikreds er den kreds med flest bøder. Her blev der udskrevet 39.505 i 2025. Det er en stigning på 56 procent fra 25.337 bøder i 2024.

Fyns politikreds er steget fra 26.116 bøder i 2024 til 32.888 i 2025.

Opdateres ...

RITZAU