Den kommende uge ser (igen) ud til at blive bøvlet for passagerer, der skal med tog fra GoCollective.

For en række strækninger er ramt af udfordringer med eksempelvis »ekstraordinære udfordringer med materiellet«.

Derfor er der enten indsat togbusser eller ændret i togtider flere steder, skriver togselskabet på sin hjemmeside.

Her:

  • Aarhus-Silkeborg-Herning

  • Aarhus -Langå-Struer

  • Struer-Vejle

  • Thisted-Struer

GoCollective, der tidligere i år droppede sit hidtidige navn Arriva, har været ramt af massive problemer med at få togene – og passagererne – frem til stationerne gennem længere tid.

Situationen har været så alvorlig, at transportminister Thomas Danielsen i sommer gav togselskabet et påbud om at få styr på sagerne inden nytår.

I sidste uge kunne TV Midtvest på baggrund af en aktindsigt fortæller, at GoCollective har haft hele 2.343 aflysninger fra 19. juni til 27. oktober i år.

Heraf var man selv ansvarlig for 38 procent af dem. Ved forstyrrende spor- og signalarbejde er det eksempelvis ikke GoCollective skyld, hvis det resulterer i forsinkelser eller aflysninger.

Administrerende direktør for GoCollective, Erik Poulstrup, forklarede således om de selvforskyldte forsinkelser.

»Meget af det handler om at skaffe reservedele og få udført store vedligehold på vores togsæt. Her er vi stadig påvirket af den geopolitiske situation, der har medført større konkurrence om råmaterialer, som stål,« lød det.

Læs mere om den kommende uges forsinkelser på GoCollectives hjemmeside.