De fleste af os ved, hvor invaliderende det kan være, hvis ikke man får god nattesøvn.
Man kan blive træt og uoplagt, og det kan måske være svært at koncentrere sig på arbejdet.
Det er den virkelighed, som tusindvis af aarhusianske borgere nu kigger ind i, når de fra det nye år som naboer til jernbanestrækninger skal lægge øre til sporarbejde - også om natten, i weekender og på helligdage.
Et bredt flertal i Folketinget vedtog 2. december en særlovgivning, der giver BaneDanmark mulighed for at tilsidesætte kommunale støjgrænser, så de kan sikre, at elektrificeringen af jernbanen ikke bliver forsinket.
Det betyder blandt andet, at larmende maskiner må brumme om natten 50 meter fra Sally og Mark Madsens hus på Gammel Viborgvej i Tilst.
De ærgrer sig over, at Folketinget har trumfet den nye lovgivning igennem, ikke mindst fordi det betyder, at familien må finde alternative steder at bo for at få søvn. Parret har fået at vide, at arbejdet kommer til at strække sig et års tid.
»I de perioder, hvor det kommer til at støje mest, kan vi ikke opholde os hjemme. Vi har tre børn, som vi godt kunne tænke os havde mulighed for at sove, ligesom min mand, der skal op på arbejde,« forklarer Sally Madsen til B.T.
Hun understreger, at de glæder sig over, at jernbanerne elektrificeres, og at de i øvrigt ikke er modstandere af projektet - men at hele forløbet er foregået på en måde, hvor de føler sig »tromlet fuldstændig.«
»Det er ærgerligt for os og alle andre, der bor langs banen - vi frygter, at det her ikke bliver en enlig svale, men at det åbner muligheden for, at de kan bruge særlovning hver gang, de risikerer at komme bagud, eller at noget bliver dyrere end forventet,« siger Sally Madsen, der fortsætter:
»Det er skide uhyggeligt, at der kan komme sådan en lov ind fra højre.«
Aarhus Kommune har tidligere i år afvist BaneDanmarks ansøgning, der blandt andet ville medføre mere end 40 nætter med natarbejde i Tilst området.
Derfor kalder rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek, det netop vedtagne lovforslag for »en glidebane.«
Han mener, at staten har bøjet armen om på kommunerne og tilsidesat borgernes sundhed og nattesøvn.
»Jeg synes, det er rigtig skidt, fordi en statslig virksomhed (BaneDanmark, red.) har søgt kommunerne om miljøgodkendelse og fået nej til at støje og larme om aftenen og natten - at der så bliver lavet en lov, hvor virksomheden, der er ejet af staten, får lov til at sætte miljøloven til side - det er meget uheldigt,« siger Bünyamin Simsek til B.T.
Han understreger, at det er vigtigt, at elektrificeringen sker rettidigt, men at der i stedet bør kunne afsættes flere penge til projektet, så arbejdet kan pågå i dagtimerne.
»Der er andre veje at gå, end at lave en særlovgivning, der giver ministeren mulighed for at tilsidesætte miljølovgivningen. Det her er en glidebane.«
Den nye lovgivning betyder desuden, at BaneDanmark får mulighed for at kompensere de naboer, der bliver generet af støjen i perioden.
Borgerne får mulighed for at vælge et hotelophold, mens arbejdet står på. Alternativt kan de modtage en kontant kompensation, hvis man selv kan finde alternative opholdsmuligheder – eksempelvis ved leje af sommerhus.
Netop kompensationsdelen er vigtig for Ernst Weinholt Larsen, der også er nabo til banen. Han hilser ligesom Sally og Mark Madsen elektrificeringen velkommen, men ærgrer sig over forløbet.
Han understreger, at BaneDanmarks folk og entreprenører, som han har talt med, har været imødekommende og ønsket at finde gode løsninger. Men fra politisk hold føler han sig tromlet.
»Når tingene ikke fungerer, så laver de bare en ny lov - det kunne de formentlig have planlagt bedre,« siger han og fortsætter:
»Hvis man skal kompenseres for sådan noget, så mener jeg, man skal have sin frihed fuldt ud økonomisk, så folk selv kan bestemme, hvad der passer bedst i perioden med støj. Det skal være en fornuftig kompensation.«
Ernst Weinholt Larsen er selv pensionist, og han skal nok klare støjgenerne, siger han. Han tænker i stedet på de familier med små børn, der skal have hverdagen til at fungere, som Sally og Mark Madsen.
»Vi vil rigtig gerne tilpasse os, men vi har ikke midlerne til at betale for en eventuel sommerhusleje, og som der bliver lagt op til det nu, så får vi først mulighed for at søge kompensation kort tid før det støjende arbejde starter, så det bliver også problematisk for os at finde noget ledigt på kort tid,« forklarer Sally Madsen.
B.T. ville gerne have spurgt Transportminister Benny Engelbrecht, om man tilsidesætter miljølov og borgernes nattesøvn og helbred til fordel for økonomiske interesser, og hvorfor de i øvrigt har vedtaget en særlovgivning efter kommunernes afvisninger.
Transportministeren har ikke ønsket at stille op til interview. Til Altinget siger han dog blandt andet, at Bünyamin Simseks kritik er »helt på månen«.
»Alternativet ville være, at der stadig ville være en masse støjende arbejde, men at det ville foregå i dagtimerne. Det ville borgerne nok stadig opfatte som forholdsvis irriterende, og så ville man samtidig genere alle danske togtrafikanter med, at der ikke ville køre tog i Jylland i månedsvis, og elektrificeringen ville blive tre år forsinket,« siger Benny Engelbrecht til Altinget.
I en pressemeddelelse siger han derudover, at lovgivningen netop åbner for kompensationsmuligheder, hvilket ellers ikke ville være muligt.
»Det meste anlægsarbejde på jernbanen kræver, at der bliver lukket helt, og derfor er det nogen gange nødvendigt at arbejde igennem også om natten, så togtrafikken og passagererne ikke bliver alt for generet. Det er rigtig træls for naboerne, og derfor har vi nu også sørget for, at de i det mindste kan få en kompensation, så de kan tage på hotel eller andet, der kan lette generne lidt.«
Arbejdet med at elektrificere jernbanenettet forventer Banedanmark, at man er færdig med i 2027.
