Sønderborgmotorvejen er spærret onsdag morgen i vestgående retning mellem Vester Sottrup og Avnbøl ved afkørsel 12.
Det skriver Syd- & Sønderjyllands Politi på X.
Kort efter det uheld, der spærrede vejen i vestgående retning, stødte tre biler sammen - også i vestgående retning ved afkørsel 12.
En time senere var den igen gal - denne gang ved afkørsel 11 i vestgående retning.
En person er alvorligt tilskadekommen efter det første uheld.
Det oplyser politiets vagtchef, Ole Aamann, til B.T.
Personen blev hastet til hospitalet med helikopter.
Motorvejen er åben igen efter de tre uheld, hvor politiet skriver, at de er færdige på stede.
Der var ikke andre tilskadekomne i forbindelse med uheldene.
