Opdatering: Motorvejen er åbnet igen.

Onsdag eftermiddag er der sket et motorvejsuheld med flere køretøjer.

Det oplyser Vejdirektoratet om situationen på Silkeborgmotorvejen lige nu.

Uheldet er sket fra Funder mod Låsby mellem <33> Funder og <30> Silkeborg N.

Oprydningsarbejdet forventes afsluttet i løbet af eftermiddagen.

Ingen personer er kommet til skade, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.:

»En bilist er gået i stå på motorvejen, og efterfølgende er to eller tre biler bremset op i hinanden,« siger vagtchef Lars Even.

Han siger, at motorvejen i østlige retning er spærret i et »stykke tid«.

Derfor er der også opstået kødannelse på strækningen allerede nu.

B.T. følger sagen.