Helsingørmotorvejen blev søndag middag afspærret i sydgående retning mellem afkørsel 5 og 6. Den er nu åbnet igen.

Strækningen blev afspærret efter en soloulykke, hvor en kvindelig bilist kørte galt.

Det skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Kvinden er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Hun er nu kørt til kontrol på hospitalet.

Nordsjællands Politi bad i første omgang bilister om at gøre plads til redningskøretøjer.

Her var meldingen, at det var uvist, hvor længe oprydningsarbejdet ville stå på.

Kort efter klokken 12.00 søndag meldte Nordsjællands Politi ud, at motorvejen var genåbnet.