Opdateret 07.27: Bilen er slæbt ind til siden og begge spor er igen åbne. Køen er endnu ikke helt oplæst.

En bil spærrer tirsdag morgen for trafikken på Sønderjyske Motorvej mellem afkørsel 67 og 68.

Bilen ligger midt på vejen og spærrer for trafikken i sydgående retning efter et færdselsuheld, skriver TV 2.

Som følge af uheldet vil området på motorvejen være spærret i forbindelse med oprydningsarbejdet, og politiet opfordrer til, at man finder en alternativ rute.

'Den Sønderjyske motorvej bliver lukket i sydgående retning ved afk. 67. Find alternativ rute', oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

På Vejdirektoratets hjemmeside gør man også opmærksom på uheldet.

'E45 Sønderjyske Motorvej er spærret i sydgående retning mellem 67 Haderslev N og 68 Vojens på grund af et uheld', lyder det.

Trafikken ledes fra ved afkørsel 67 Haderslev N.

'Oprydningsarbejdet forventes afsluttet kl. 8:30', oplyser Vejdirektoratet.

Opdateres...