Opdateret 17.40: Trafikken er igen normal på E45 Østjyske Motorvej og Helsingørmotorvejen og Storstrømsbroen er ikke længere spærret.

Flere uheld spærrer skaber kødannelse og op til en times forsinkelse.

På E45 Østjyske Motorvej fra Vejle mod Aarhus oplever bilisterne op til 50 minutters forlænget rejsetid efter et biluheld i myldretiden. Der er desuden tabt flere sten på motorvejen, hvor oprydningsarbejdet spærer venstre spor.

Et uheld i nordgående retning var tirsdag eftermiddag skyld i, at Helsingørmotorvejen var helt spærret. Det er nu muligt at passere uheldet.

Uheldet skete omkring 15.15 kort efter frakørsel 6/Nivå og giver mange kilometers kø.

»Det er et solouheld, hvor en bil er kørt ind i autoværnet. Bilen holder nu i yderste vognbane og spærrer vejen, hvorfor man har lukket motorvej helt,« siger Christian Kobbernagel fra Nordsjællands Politi.

Uheldet giver ifølge vagtchefen meget kø i nordlig retning. Der er umiddelbart ikke tale om personskade i forbindelse med uheldet.

Ifølge Vejdirektoratet er både politi og redningsmandskab på stedet. Man forventer tidligst vejen genåbnet klokken 16.15.

Samtidig er to personbiler involveret i et andet færdselsuheld på Storstrømsbroen, hvilket midlertidigt spærrer vejen i begge retninger. Politi og redning er på stedet, og der er ikke tale om alvorlig personskade. Uheldet mellem Nivå og Humlebæk giver forlænget rejsetid på ca. 10 minutter, som kan forøges af myldretiden.

Opdateres...