Et stort færdselsuheld på Motorvej E45 ved Fårup spærrede fredag aften motorvejen.

Omkring 20 biler var impliceret i uheldet, der er sket på grund af glat føre som følge af store mængder hagl og regn.

»Der er en bil, der er skrider rundt på grund af glat føre. Bilisten rammer ind i autoværnet, og så har bagvedkørende forsøgt at bremse op for at undvige« sagde Per Jørgensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi tidligere på aftenen til B.T.

»Men det har simpelthen ikke været muligt, så de kører ind i hinanden på kryds og tværs.«

Politiet arbejder fortsat på stedet.
Politiet arbejder fortsat på stedet. Foto: Jean Nornboe/Byrd
Vis mere

Han oplyste, at flere biler blev totalskadede som følge af uheldet.

Dog var der kun få lettere tilskadekomne personer.

»Flere klager over nakkesmerter,« sagde Per Jørgensen.

Nordjyllands Politi oplyste omkring 20.45 på Twitter, at motorvejen igen er åben for trafik i begge retninger.