Det er nu åbent igen på Motorvej E45 mellem Skanderborg Syd og Ejer Bavnehøj, oplyser Vejdirektoratet.

Strækningen har i løbet af morgenen været spærret i begge retninger mellem Skanderborg Syd og Ejer Bavnehøj på grund af et uheld.

En lastbil var kørt op i en langsomt kørende kø, fortæller vagtchef Jeppe Thranum fra Østjyllands Politi. Fire-fem køretøjer menes at være involveret i uheldet.

»Umiddelbart er tre personer er kommet til skade. De menes ikke at være i kritisk tilstand,« fortæller vagtchefen

Politiet var nødsaget til at spærre motorvejen, fordi lastbilen holdt i midterrabatten, og havde skubbet autoværnet over i det modsatte spor.

Trafikken måtte derfor ledes af ved afkørsel 54 ved Ejer Bavnehøj i retning mod Aarhus.

Uheldet er sket mellem afkørsel 53 og afkørsel 54

Uheldet skete omkring klokken 08.09