OPDATERING: Motorvejen er genåbnet

Et spor på E45 Nordjyske motorvej er lige nu spærret mellem 33 Haverslev og 32 Sønderup på grund af et uheld.

Det oplyser vagthavende Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

»Det er en personbil, der kører op i en lastbil, og der har været lidt trafikale problemer derude,« siger vagtchefen.

Ifølge vagtchefen er det for tidligt at udtale sig om, hvorvidt personer er kommet til skade i uheldet.

Han kan dog oplyse, at de arbejder på stedet.

Trafikken ledes af ved frakørsel 22.