Der er mandag morgen sket et uheld på Vestmotorvejen mellem Sorø og Ringsted.

»Motorvejen er helt spærret,« skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter omkring kl. 6.30:

»Der opfordres til alternativ rute.«

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til B.T., at der skulle være seks biler involveret i uheldet, og at motorvejen er helt spærret på grund af den omfattende mængde af køretøjer.

Endnu er der ingen indikationer af, at nogle skulle være kommet alvorligt til skade, lyder det også.

Uheldet er sket i østlig retning mellem rasteplads Tuelsø Syd og afkørsel 36 (Ringsted N), oplyser Vejdirektoratet opfordrer bilister på strækningen til at nedsætte hastigheden.

Politi og redning skulle være på vej.

Ifølge P4 Trafik er der »en hurtigt voksende kø« på stedet.

Tidshorisonten er ifølge Midt- og Vestsjællands Politi endnu ukendt.

Opdatering kl. 7.35: Vejen er igen åbnet.