Fredag morgen opstod der massiv kø på Sydmotorvejen.

Det skyldes, at motorvejen var delvist spærret efter et uheld.

Uheldet skete mellem frakørsel 34, Herfølge, og 33, Lellinge, i nordgående retning.

Venstre spor var spærret, men kort før klokken 07.30 er oprydningsarbejdet overstået og alle spor genåbnet.

Da køen var værst, var den flere kilometer lang, og der var ifølge Vejdirektoratet op til 45 minutters forlænget rejsetid på strækningen.

Omkring klokken 08.00 er køen stort set gået i sig selv igen.