Tidlig onsdag morgen er en motorcyklist blevet påkørt på Skullerupvej i Glumsø sydvest for Ringsted.

Motorcyklisten er fløjet til Rigshospitalet med helikopter.

Motorcyklen brød i brand efter ulykken og er nu udbrændt

Ifølge politiet slap føreren umiddelbart fra ulykken uden alvorlige skader.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Skullerupvej var spærret efter ulykken.

Nu er der ryddet op efter ulykken, og vejen er igen åbnet for trafik.

B.T. har været i kontakt med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som ikke havde flere kommentarer til ulykken.