En motorcyklist er tirsdag kørt galt på Slagelsevej i Flakkebjerg syd for Slagelse.

Der er tale om en soloulykke.

Det bekræfter vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Ole Hald, som også oplyser, at Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 19.95.

Motorcyklisten er blevet fløjet til Rigshospitalets Traumecenter.

»Der er ikke meldinger om, at han er i livstruende tilstand,« siger vagtchefen.

Han oplyser desuden, at der endnu ikke er oplysninger om de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Slagelsevej var tidligere spærret, mens politi og redning arbejdede på stedet.

Begge parter er dog færdige derude, og vejen er genåbnet.