En mandlig motorcyklist er onsdag aften afgået ved døden.

Politiet fik meddelelsen 17.54 omkring en motorcykel, der var involveret i et færdselsuheld i København.

Efter ulykken blev han kørt på hospitalet. Han var ikke ved bevidsthed.

»Han er her til aften afgået ved døden grundet sine skader,« fortæller vagtchef ved Københavns Politi til B.T.

En motorcyklist mistede onsdag herredømmet over sin motorcykel. Foto: Jacob Gren / Byrd.
En motorcyklist mistede onsdag herredømmet over sin motorcykel. Foto: Jacob Gren / Byrd.
Vis mere

Politiet måtte afspærre en stor del af Glasvej i forbindelse med uheldet.

Hovedstadens Beredskab meddelte på deres Twitter, at motorcyklisten ramte en parkeret bil.

De tilføjede hertil, at der ikke var andre tilskadekomne.

Der er nu ryddet op på stedet, og trafikken kører normalt igen.