Dagen før Kristig Himmelfart er en af årets store rejsedage.

Men mange risikerer at ramme ind i kø-problemer, hvis de onsdag aften har sat ruten mod familien eller sommerhuset.

I følge Vejdirektoratet er der nemlig trafikale problemer flere steder.

På E20 Fynske Motorvej fra Knudshoved mod Middelfart er der således forlænget rejsetid på 10-30 minutter grundet et tidligere uheld.

På E45 Østjyske Motorvej mellem Horsens V og Horsens N er der kun et farbart spor grundet et uheld.

På strækningen fra Horsens mod Vejle er der kø og forlænget rejsetid på 10-30 minutter grundet et tidligere uheld. Her forventes normal trafik i løbet af aftenen.