I sidste uge blev flere af Epstein-filerne offentliggjort, hvor kronprinsesse Mette-Marit blev nævnt flere hundrede gange.
Nu undskylder hun for den situation, hun har sat det norske kongehus i.
Det gør hun i en pressemeddelelse.
»Jeg vil gerne udtrykke min dybeste beklagelse for mit venskab med Jeffrey Epstein. Det er vigtigt for mig at undskylde over for jer alle, at jeg har skuffet jer. Noget af indholdet af beskederne mellem Epstein og mig repræsenterer ikke den person, jeg ønsker at være,« siger kronprinsessen.
»Jeg undskylder også for den situation, jeg har sat den kongelige familie i, især kongen og dronningen,« tilføjer hun.
Kronprinsesse Mette-Marit fortæller, at hun på et senere tidspunkt vil forklare sig mere detaljeret.
Men »det kan hun ikke nu. Kronprinsessen er i en meget krævende situation. Hun håber på forståelse for, at hun har brug for tid til at samle sig,' lyder det i pressemeddelelsen.
Hun tager kraftigt afstand fra Epsteins misbrug og kriminelle handlinger. Hun er meget ked af ikke at have forstået tidligt nok, hvilken slags person han var.
Undskyldningen falder på et tørt sted fra kronprinsessen. Torsdag offentliggjorde Aftenposten en chokmåling, der viste, at blot 54 procent af de adspurgte nordmænd vil bevare det norske kongehus. Den laveste måling nogensinde.
For bare to uger siden var det tal på 70 procent i en undersøgelse af NRK.

