En »mindre brand« i en perrondør på Christianshavn Station var tirsdag aften skyld i, at metroerne M1 og M2 holdt stille.

Det bekræfter Morten Svan fra Metroservices kommunikationsafdeling.

»Det, der sker, er, at en steward opdager, at der er røgudvikling fra en nødudgangsdør,« forklarer han.

Ved nærmere eftersyn konkluderes det, at der var en smeltet gummiliste langs døren.

Brandvæsnet blev derefter tilkaldt for at verificere, at alt va i orden, før metroen kørte videre.

»Præcis, hvad den videre grund til, det sker, er man stadig i gang med at undersøge, men togene kører igen« fortæller Morten Svan.