Melder om røgudvikling fra bil: Motorvej helt spærret efter uheld


Skal du en tur på E45 Nordjyske Motorvej mandag, skal du måske kalkulere med ekstra rejsetid.
Det skriver Vejdirektoratet på X.
Det drejer sig mere specifikt om sporet i nordgående retning mellem <39> Randers og, hvor der er sket en ulykke, der i øjeblikket spærrer vejbanen.
Østjyllands Politi er til stede ved uheldet og oplyser, at alle er ude af de involverede biler, men at der er røgudvikling fra den ene bil – det skriver de ligeledes på X.
Vejdirektoratet skriver, at man først forventer, at vejen er genåbnet sidst på eftermiddagen, og at man derfor skal forvente længere rejsetid på strækningen frem til middag.
Politiet opfordrer desuden til, at man gør plads til redningskøretøjer, og at man holder sig ude af røgen.