Broløbet på Øresundsbroen har søndag påvirket trafikken massivt. 

Hele dagen igennem har der kun været et spor farbart i begge retninger, hvilket har skabt kaos. Flere melder om at have været fanget i køen i timevis heriblandt B.T.s journalist Claes Theilgaard:

»Vi har siddet i kø i fuldstændig stilstand i halvanden time afbrudt af en kort pause på 10 minutter,« fortæller Claes Theilgaard.

tip os
Ved du noget om sagen? Så tip B.T. her.

»Lige nu holder vi helt stille igen lige efter betalingsanlægget,« tilføjer han.

Der er total stilstand på Øresundbroen.
Der er total stilstand på Øresundbroen. Claes Theilgaard

Fra den lange og sneglende kø beretter Claes Theilgaard om, folk efterhånden er ved at blive utålmodige inde i deres biler:

»Folk i køen har været meget frustrerede, og flere har undervejs slået lejr ude på rabatten i græsset. En mand slog endda en campingstol op på vejen og sad og slikkede sol,« fortæller han.

Og selvom der er for nyligt var nyt om trafikken, skal man stadig forvente massiv kø og store forsinkelser.

'Ensretningen gennem Øresundstunnelen er ophævet, så I kan nu passere som sædvanligt med to spor i hver retning. Der er dog fortsat massiv kø i begge retninger og store forsinkelser,' lyder det fra P4 Trafik.

Folk er steget ud af deres biler, fortæller Claes Theilgaard.
Folk er steget ud af deres biler, fortæller Claes Theilgaard. Claes Theilgaard.

40.000 løbere har søndag deltaget i Broløbet på 25 års dagen for Øresundsbroens indvielse.