DSB er ramt af et stort antal sygemeldinger under corona-krisen, og derfor kører der i øjeblikket færre S-tog.

Det oplyser DSB på Twitter tirsdag morgen.

Her fremgår det, at der på grund af mangel på personale kører færre tog på linje F tirsdag.

Du kan orienterer dig om de aktuelle trafikforhold på DSBs hjemmeside.

Søndag skrev TV2, at 43 lokomotivførere S-togene og over 100 på fjern- og regionaltogene i øjeblikket er sygemeldte.

Det vides ikke, om de er ramt af coronavirus.

De seneste dage har DSB oplevet et stort fald i antal af passagerer i S-togene på grund af udbruddet af coronavirusen.

Ifølge tv-stationen er der tale om en nedgang på omkring 70 procent.