En 46-årig mand fra lokalområdet er mandag i kritisk tilstand efter en trafikulykke på Østjyske Motorvej.

»Vi har endnu ikke hørt nyt fra sygehuset, men vi betegner hans tilstand som kritisk.«, oplyser vagtchef Lars Grønlund hos Sydøstjyllands Politi til Fredercia Dagblad.

Ulykken skete i retning fra Fredericia mod Skærup, hvor en varebil kørte op i en tankbil med olie.

Den kvæstede er blevet bragt til Odense Universitetshospital, oplyser politiet.

Indsatslederen på ulykkesstedet har ifølge dagbaldet fortalt, at det var tydeligt, at 'der havde været kraft på', da varevognen bragede ind i tankvognen

Ulykken, der skete omkring klokken 05, skabte efterfølgende op til fire kilometers kø.

Den massive kø betød, at bilister en årgang måtte indregne helt op til 45 minutters ekstra transporttid, oplyste Vejdirektoratets vagthavende, Brit Osted Nielsen.