En familiefar er i kritisk tilstand, mens mor og barn er stabile.

Det oplyser Østjyllands Politi til B.T., efter en bilulykke med frontalsammenstød på Hobrovej i Randers NV.

Politiet er her til aften blevet færdige på ulykkesstedet.

Mor og barn er kørt til Skejby Sygehus og er begge i stabil tilstand, men barnets far er i kritisk tilstand på Randers Sygehus.

Politiet har underrettet de pårørende.

Vagtchefen oplyser, at der er tale om to biler - en porsche og en suzuki, der kørte sammen frontalt på Hobrovej i Randers.

Føreren i porschen er udenfor livsfare og i stabil tilstand, mens føreren i suzukien er i kritisk tilstand.

Sidstnævnte en familie med far, mor og barn siddende i bilen.

Trafikken glider nu igen efter færdselsuheldet, som politiet fik melding om kl. 15.55 på Hobrovej i Randers NV.

Østjyllands Politi meddelte tidligere på det sociale medie Twitter:

'Kørebanen er spærret, og trafikken står stille. 4 tilskadekomne - 1 fortsat fastklemt. Vi arbejder på stedet sammen med redningsberedskabet'.

Opdateres...